Hvem er Jomfru Maria ?
Jomfru Maria, Jesu mor. Den hellige Jomfru Maria, Guds Mor
Jomfru MariaDe fleste mennesker forbinder Mariafromheden og rosenkransbønnen med den katolske tro. Og det er rigtigt, at Maria spiller en væsentlig rolle i den katolske kirke. Grunden hertil er følgende: Jomfru Maria var en ung jødisk pige, som blev kaldt til en helt speciel opgave. Derfor fik hun også en særlig plads i Guds plan. Men derfor blev hun dog ikke guddommelig. Katolikker tilbeder derfor ikke Maria, som de tilbeder Gud. Men de beder Maria om hendes forbøn hos Gud.
Hvordan er dette muligt? På en måde er troen på, at Maria kan gå i forbøn for os, også et tegn på, at kirken er et fællesskab. I kirken beder vi mennesker for hinanden, og vi hjælper hinanden til at komme Jesus nærmere. Som katolikker tror vi også, at Maria og helgenerne kan hjælpe os med det.
Men lad os nu se lidt nærmere på det. En kendt katolsk bøn er "Hil dig Maria".
Hil dig, Maria,
fuld af nåde!
Herren er med dig!
Velsignet er du iblandt kvinder,
og velsignet er dit livs frugt,
JESUS.
Hellige Maria, Guds moder!
Bed for os syndere,
Nu og i vor dødstime.
Amen.
Denne kendte bøn begynder med englen Gabriels ord til Maria. Gabriel blev sendt til Nazaret og hilste på Maria, som dengang var en ung pige omkring 13-15 år. "Herren er med dig, du benådede!" (Luk 1,28). Efter at Maria havde sagt ja til at blive Jesu mor, drog hun til sin slægtning Elisabeth. Også Elisabeth ventede et barn, selv om hun allerede var højt oppe i årene. Maria kom og hjalp Elisabeth, indtil hun fødte Johannes Døberen. Da de to gravide kvinder mødtes, råbte Elisabeth under Helligåndens indskydelse:
"Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt!" (Luk 1,42).Elisabeths ord danner det andet led i bønnen "Hil dig Maria". På en måde kan man derfor godt sige, at Elisabeth er den første, der ærer Maria. Og Gud er indforstået med det, for Elisabeth siger det under indflydelse af Helligånden, hvilket vi kan læse i selve beretningen. Maria kan prises, fordi hun har sagt ja til Gud og været villig til at medvirke i Guds plan. Derfor er hun et forbillede også for os. På samme måde som Maria kan vi stille os til rådighed for Gud.
I midten af bønnen står navnet Jesus. Han er det barn, Maria fødte. Jesus betyder: Gud frelser. Da englen Gabriel var hos Maria, sagde han, at hun skulle kalde sin søn Jesus (Luk 1,31). For katolikker er bønnen "Hil dig Maria" derfor først og fremmest en Jesusbøn. Jesus er midtpunktet i denne bøn.
Tiltalen "Hellige Maria, Guds moder" sammenfatter det Bibelen siger om Maria.For at kunne bede denne sidste del af bønnen er det nødvendigt, at vi ved og erkender, at vi som mennesker igen og igen falder og fejler. Synden adskiller os fra Gud og ødelægger også vort forhold til andre. For os mennesker findes der to tidspunkter, som er af gørende betydning, dels det nuværende øjeblik, for her og nu kan vi på ny vælge Gud, og dels vor dødstime, hvor vi skal møde ham ansigt til ansigt. Katolikker tror, at Maria er den, som sammen med sin søn Jesus går i forbøn for os.
Allerede i vor hverdag går vi i forbøn for hinanden. Det kan sagtens være, at en ven på den måde taler vor sag og lægger et godt ord ind for os. Katolikker tror ikke, at denne omsorg holder op ved døden. Jesus er opstået fra de døde, og han lever. Hvis vi tror på ham, får vi del i hans opstandelse og det evige liv.Derfor sætter døden heller ikke en grænse for vor (for)bøn.
Med denne afsluttende bøn beder katolikker Maria om hjælp til at vælge Jesus i det nuværende øjeblik samt i døden.
Fortællingen om brylluppet i Kana (Joh 2,1-12) kan hjælpe os til at forstå, hvilken opgave Maria har. Maria siger, da tjenerne ikke har mere vin: "Gør, hvad som helst han siger til jer." Hun peger på Jesus. Det gør hun stadigvæk. Hun opfordrer alle dem, der tror på Jesus, til at gøre, hvad Jesus siger. Dermed er Maria intet andet end en vejviser til Jesus. Jesus er altid centrum og udgangspunkt for hele kirkens liv og tro.
Fire Mariadogmer
Den katolske Kirke har fire Mariadogmer. Et dogme er en læresætning og en ny formulering af en gammel tro. Et dogme er forpligtende for hele Den katolske Kirke. Et dogme vil aldrig kunne tilføje noget nyt til troen, men har til opgave at værne om troen og formulere den på en ny måde, sådan at den kan forstås i dag. Samtidig vil mange dogmer også tage stilling til spørgsmål, problemer og angreb på troen, som er oppe i tiden. Et dogme kan fremsættes af paven (ex cathedra) eller af et økumenisk koncil.
For den katolske kirke er der fire udsagn om Maria, som er væsentlige for troen.
Hvert af de fire udsagn fejres på en speciel festdag.
Disse fire udsagn kan man også finde i "Hil dig Maria".
1. Maria er Guds moder
I bønnen Hil dig Maria beder vi Maria om hendes forbøn: "Hellige Maria, Guds moder". Her tænker vi på det første dogme, som siger, at Maria er Guds moder.Alt, hvad vi siger om Maria, har dybest set noget med Jesus at gøre. Netop fordi Jesus er Guds søn, får Maria også titlen "Guds moder". Evangelisterne Matthæus og Lukas beretter om, at Maria har født Jesus. Men dette barn i krybben var ikke et helt almindeligt barn. Jesus er både Gud og menneske.Maria kaldes derfor også "Guds moder". Dette siger ikke noget om Maria, men om Jesus. Han er Guds Søn. Maria er imidlertid ikke en gudinde, men et menneske som os alle. Det specielle er, at Gud har kaldt hende til en helt speciel opgave. Mens Jesus hang på korset, betroede han sin discipel Johannes til Maria. Ligeledes bad han Johannes om at tage sig af Maria. I den katolske tradition har man derfor altid sagt, at Maria er blevet en slags moder for alle dem, der tror på Jesus, fordi hun har født ham (Joh 19,26-27). I dåben er vi alle blevet Guds børn. Og Maria hjælper os ligesom en moder til at leve som Guds børn.
2. Maria har født Jesus som jomfru.
Netop fordi Maria skulle blive Jesu mor, var Gud hos hende på en helt særlig måde. Dette husker katolikker på, når de beder "Herren er med dig."Evangelisterne Matthæus og Lukas bevidner begge, at Maria undfangede Jesus, ved at Helligånden kom over hende. Jesus havde altså ikke en biologisk eller menneskelig fader. Der er ingen grund til at tvivle på evangelisternes udsagn.Hvis Jesus bare havde været en from jøde og et godt menneske, så ville han ikke kunne leve også i dag. Men Jesus er Guds søn, og han lever. Var han ikke Guds søn (som hans fødsel beretter om), så ville vi heller ikke kunne møde ham som den opstandne i dag.
Kan man overhovedet tro på, at Jesus blev født af en jomfru, vil nogle måske spørge? Jomfrufødselen er en prøve på vor tro. Tror vi virkelig på, at Gud kan vise os mennesker uventede ting? Er det umulige muligt for Gud?Jomfrufødselen er også et tegn på, at det er Guds gave at frelse mennesker. Vi bliver frelst, fordi Gud elsker os, og ikke fordi vi fortjener det. Det er Guds gave til os.
Derfor er Jomfru Maria også et forbillede i tro. Hun var et menneske, som havde mod til at tiltro Gud det umulige. Katolikker tror, at Maria hele sit liv forblev jomfru. Når der i Det nye Testamente tales om Jesu "brødre og søstre", så kan disse ord bruges både om biologiske brødre og søstre, men også om kusiner og fætre. I Kina omtaler man den dag i dag fætre og kusiner som "brødre" og "søstre".
3. Maria er blevet født uden arvesynd.
Katolikker tror, at Maria blev født uden arvesynd. Dermed menes, at Maria blev fyldt med Guds kærlighed og nåde på en sådan måde, at Jesu kærlighed og frelse allerede forud virkede i hende. Det er af nåde og med henblik på hendes opgave som Jesu mor, at hun blev bevaret for arvesynden.
Maria havde frihed til at vælge Gud eller fravælge ham, ligesom de første mennesker havde friheden til at sige ja til Gud eller vende sig fra ham.
Men hvad er arvesynden?
I 1 Mos 3 kan vi læse om syndefaldet, hvor de første mennesker, som var elsket af Gud, ikke kunne holde ud at være "nøgne" over for Gud, da de havde overtrådt hans bud og vendt sig fra ham. Ved at vælge ulydigheden vinder den onde magt over mennesket. Den onde er Guds modstander. Nu er livet blevet præget af synden, dvs. døden. Det er det, kirken mener, når den taler om arvesynden. Denne tilbøjelighed til at vælge det onde hører fra syndefaldet med til menneskets natur. Med synden kom døden ind i verden. Fra syndefaldet har mennesket en tilbøjelighed til det onde og dermed også til egoisme. Synden har svækket dets beslutsomhed til at vælge det gode.
Dette kan f.eks. tit ses hos børn og forældre. Mange børn og unge vil gerne gøre det bedre end deres forældre. De er utilfredse med, at forældrene handler på en bestemt måde, f.eks. at de hurtig bliver hidsige eller ikke har tid nok til deres barn. Men ofte oplever børnene, når de så selv bliver forældre, at det ikke er nok med at ville gøre det bedre. Ofte er det svært at gøre det bedre end forældrene, og de opdager, at de bliver lige så hidsige eller er alt for stressede til at kunne give deres barn den tid, det har brug for.
Men katolikker mener ikke, at mennesket i bund og grund er dårligt. Tværtimod.Det er godt, fordi det er skabt og elsket af Gud. Men synden har svækket det og gjort det sårbart.
Tænk på et spejl, som falder på gulvet. Det har fået en revne, og billedet er ikke længere helt klart og tydeligt. Men spejlet kan alligevel stadig bruges. Sådan er det også med mennesket. Det er blevet såret af synden; men på trods af dette kan det gennem sit liv pege på Guds omsorg og kærlighed.
Gud ønsker derimod at befri mennesker fra syndens magt. Marias andel i dette er, at hun sagde ja til at blive Jesu mor. Da Maria var bevaret fra arvesyndens følger, kunne hun helhjertet sige Ja til Guds plan. Hun sagde "Ja" uden forbehold, fordi hendes tro og tillid til Gud var så stor. Hun sagde ja, uden helt at kunne forstå, hvad hun gik ind på. Netop derfor er hun et forbillede for os andre til også at sige "Ja" når Gud beder os om en opgave, uden at vi kender konsekvenserne. Eva forplumrede Guds plan og var ulydig, selv om hun havde friheden til at sige "ja" til Guds plan. Maria derimod samarbejdede med Gud, og derfor er hun blevet et forbillede for os alle. Hun kunne sige ja til Guds plan, og det af hele hjertet, fordi hun ikke var blevet smittet af (arve)synden.
Gud har med henblik på Jesu frelsesgerning og død på korset bevaret Maria på forhånd for al synd. Han gjorde det for at forberede Maria til hendes opgave og berede en værdig "bolig" til sin søn. I hende er Guds drøm om en hel verden blevet til virkelighed. Alle mennesker er kaldet til at blive det, som Maria er: frelste mennesker, hvor frelsen omfatter hele menneskets person og eksistens.
4. Maria er allerede nu med både legeme og sjæl i himmelen.
"Hellige Maria ... Bed for os syndere ...". Sådan afsluttes bønnen Hil dig Maria .Maria kan gå i forbøn for os, fordi hun er blevet optaget i himmelen. Maria og helgenerne kan påkaldes, fordi de allerede er fuldendte og er kommet til Gud.De lever hos Gud. Her knytter den katolske kirke sig til den jødiske tro, som lovpriste både Abraham, Isak og Jakob, mens de priste Guds navn. Jesus selv siger:
"Han er ikke Gud for døde, men for levende" (Mark 12, 27).
Maria er optaget i himmelen med både legeme og sjæl, fordi mennesket er en enhed af legeme og sjæl. Også vort legeme har med Gud at gøre. Jesus, Guds Søn, blev endda menneske og tog menneskets legeme på sig. Jesus kom ikke for at frelse menneskets sjæl, men mennesket som person, bestående af legeme og sjæl. Jesus selv opstod med sit legeme fra døden. Derfor tror katolikker på legemets opstandelse.
Maria har sagt ja med hele sin person til Gud. Derfor har Gud også med hele sin person sagt ja til Maria.
Han skænkede hende derfor, da hun døde, at hun blev optaget i himmelen med både legeme og sjæl.
Derfor er Maria for os et håbets tegn. At Maria allerede nu lever hos Gud er et løfte til os, der tror på Jesus, at også vi en dag må leve sammen med Gud, både med legeme og sjæl. Vort legeme, som skal have del i opstandelsen (dog uden at vi i dag kan vide, hvordan dette vil ske), skal beskyttes og bevares i dette liv.Vi bør derfor værne om vort legeme og behandle vor krop på en god måde ved at spise sundt, sove nok, stresse af, holde os i form og klæde os på en fornuftig måde.
Hvem er Jomfru Maria ?
Jomfru Maria, Jesu mor. Den hellige Jomfru Maria, Guds Mor
Jomfru MariaDe fleste mennesker forbinder Mariafromheden og rosenkransbønnen med den katolske tro. Og det er rigtigt, at Maria spiller en væsentlig rolle i den katolske kirke. Grunden hertil er følgende: Jomfru Maria var en ung jødisk pige, som blev kaldt til en helt speciel opgave. Derfor fik hun også en særlig plads i Guds plan. Men derfor blev hun dog ikke guddommelig. Katolikker tilbeder derfor ikke Maria, som de tilbeder Gud. Men de beder Maria om hendes forbøn hos Gud.
Hvordan er dette muligt? På en måde er troen på, at Maria kan gå i forbøn for os, også et tegn på, at kirken er et fællesskab. I kirken beder vi mennesker for hinanden, og vi hjælper hinanden til at komme Jesus nærmere. Som katolikker tror vi også, at Maria og helgenerne kan hjælpe os med det.
Men lad os nu se lidt nærmere på det. En kendt katolsk bøn er "Hil dig Maria".
Hil dig, Maria,
fuld af nåde!
Herren er med dig!
Velsignet er du iblandt kvinder,
og velsignet er dit livs frugt,
JESUS.
Hellige Maria, Guds moder!
Bed for os syndere,
Nu og i vor dødstime.
Amen.
Denne kendte bøn begynder med englen Gabriels ord til Maria. Gabriel blev sendt til Nazaret og hilste på Maria, som dengang var en ung pige omkring 13-15 år. "Herren er med dig, du benådede!" (Luk 1,28). Efter at Maria havde sagt ja til at blive Jesu mor, drog hun til sin slægtning Elisabeth. Også Elisabeth ventede et barn, selv om hun allerede var højt oppe i årene. Maria kom og hjalp Elisabeth, indtil hun fødte Johannes Døberen. Da de to gravide kvinder mødtes, råbte Elisabeth under Helligåndens indskydelse:
"Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt!" (Luk 1,42).Elisabeths ord danner det andet led i bønnen "Hil dig Maria". På en måde kan man derfor godt sige, at Elisabeth er den første, der ærer Maria. Og Gud er indforstået med det, for Elisabeth siger det under indflydelse af Helligånden, hvilket vi kan læse i selve beretningen. Maria kan prises, fordi hun har sagt ja til Gud og været villig til at medvirke i Guds plan. Derfor er hun et forbillede også for os. På samme måde som Maria kan vi stille os til rådighed for Gud.
I midten af bønnen står navnet Jesus. Han er det barn, Maria fødte. Jesus betyder: Gud frelser. Da englen Gabriel var hos Maria, sagde han, at hun skulle kalde sin søn Jesus (Luk 1,31). For katolikker er bønnen "Hil dig Maria" derfor først og fremmest en Jesusbøn. Jesus er midtpunktet i denne bøn.
Tiltalen "Hellige Maria, Guds moder" sammenfatter det Bibelen siger om Maria.For at kunne bede denne sidste del af bønnen er det nødvendigt, at vi ved og erkender, at vi som mennesker igen og igen falder og fejler. Synden adskiller os fra Gud og ødelægger også vort forhold til andre. For os mennesker findes der to tidspunkter, som er af gørende betydning, dels det nuværende øjeblik, for her og nu kan vi på ny vælge Gud, og dels vor dødstime, hvor vi skal møde ham ansigt til ansigt. Katolikker tror, at Maria er den, som sammen med sin søn Jesus går i forbøn for os.
Allerede i vor hverdag går vi i forbøn for hinanden. Det kan sagtens være, at en ven på den måde taler vor sag og lægger et godt ord ind for os. Katolikker tror ikke, at denne omsorg holder op ved døden. Jesus er opstået fra de døde, og han lever. Hvis vi tror på ham, får vi del i hans opstandelse og det evige liv.Derfor sætter døden heller ikke en grænse for vor (for)bøn.
Med denne afsluttende bøn beder katolikker Maria om hjælp til at vælge Jesus i det nuværende øjeblik samt i døden.
Fortællingen om brylluppet i Kana (Joh 2,1-12) kan hjælpe os til at forstå, hvilken opgave Maria har. Maria siger, da tjenerne ikke har mere vin: "Gør, hvad som helst han siger til jer." Hun peger på Jesus. Det gør hun stadigvæk. Hun opfordrer alle dem, der tror på Jesus, til at gøre, hvad Jesus siger. Dermed er Maria intet andet end en vejviser til Jesus. Jesus er altid centrum og udgangspunkt for hele kirkens liv og tro.
Fire Mariadogmer
Den katolske Kirke har fire Mariadogmer. Et dogme er en læresætning og en ny formulering af en gammel tro. Et dogme er forpligtende for hele Den katolske Kirke. Et dogme vil aldrig kunne tilføje noget nyt til troen, men har til opgave at værne om troen og formulere den på en ny måde, sådan at den kan forstås i dag. Samtidig vil mange dogmer også tage stilling til spørgsmål, problemer og angreb på troen, som er oppe i tiden. Et dogme kan fremsættes af paven (ex cathedra) eller af et økumenisk koncil.
For den katolske kirke er der fire udsagn om Maria, som er væsentlige for troen.
- Maria er Guds moder.
- Maria har født Jesus som jomfru.
- Maria er blevet født uden arvesynd.
- Maria er allerede nu med både legeme og sjæl i himmelen.
Hvert af de fire udsagn fejres på en speciel festdag.
- Festen for Maria Guds Moder (1. januar).
- Herrens bebudelse (25. marts).
- Festen for Marias uplettede undfangelse (8. december).
- Marias optagelse i Himmelen (15. august).
Disse fire udsagn kan man også finde i "Hil dig Maria".
1. Maria er Guds moder
I bønnen Hil dig Maria beder vi Maria om hendes forbøn: "Hellige Maria, Guds moder". Her tænker vi på det første dogme, som siger, at Maria er Guds moder.Alt, hvad vi siger om Maria, har dybest set noget med Jesus at gøre. Netop fordi Jesus er Guds søn, får Maria også titlen "Guds moder". Evangelisterne Matthæus og Lukas beretter om, at Maria har født Jesus. Men dette barn i krybben var ikke et helt almindeligt barn. Jesus er både Gud og menneske.Maria kaldes derfor også "Guds moder". Dette siger ikke noget om Maria, men om Jesus. Han er Guds Søn. Maria er imidlertid ikke en gudinde, men et menneske som os alle. Det specielle er, at Gud har kaldt hende til en helt speciel opgave. Mens Jesus hang på korset, betroede han sin discipel Johannes til Maria. Ligeledes bad han Johannes om at tage sig af Maria. I den katolske tradition har man derfor altid sagt, at Maria er blevet en slags moder for alle dem, der tror på Jesus, fordi hun har født ham (Joh 19,26-27). I dåben er vi alle blevet Guds børn. Og Maria hjælper os ligesom en moder til at leve som Guds børn.
2. Maria har født Jesus som jomfru.
Netop fordi Maria skulle blive Jesu mor, var Gud hos hende på en helt særlig måde. Dette husker katolikker på, når de beder "Herren er med dig."Evangelisterne Matthæus og Lukas bevidner begge, at Maria undfangede Jesus, ved at Helligånden kom over hende. Jesus havde altså ikke en biologisk eller menneskelig fader. Der er ingen grund til at tvivle på evangelisternes udsagn.Hvis Jesus bare havde været en from jøde og et godt menneske, så ville han ikke kunne leve også i dag. Men Jesus er Guds søn, og han lever. Var han ikke Guds søn (som hans fødsel beretter om), så ville vi heller ikke kunne møde ham som den opstandne i dag.
Kan man overhovedet tro på, at Jesus blev født af en jomfru, vil nogle måske spørge? Jomfrufødselen er en prøve på vor tro. Tror vi virkelig på, at Gud kan vise os mennesker uventede ting? Er det umulige muligt for Gud?Jomfrufødselen er også et tegn på, at det er Guds gave at frelse mennesker. Vi bliver frelst, fordi Gud elsker os, og ikke fordi vi fortjener det. Det er Guds gave til os.
Derfor er Jomfru Maria også et forbillede i tro. Hun var et menneske, som havde mod til at tiltro Gud det umulige. Katolikker tror, at Maria hele sit liv forblev jomfru. Når der i Det nye Testamente tales om Jesu "brødre og søstre", så kan disse ord bruges både om biologiske brødre og søstre, men også om kusiner og fætre. I Kina omtaler man den dag i dag fætre og kusiner som "brødre" og "søstre".
3. Maria er blevet født uden arvesynd.
Katolikker tror, at Maria blev født uden arvesynd. Dermed menes, at Maria blev fyldt med Guds kærlighed og nåde på en sådan måde, at Jesu kærlighed og frelse allerede forud virkede i hende. Det er af nåde og med henblik på hendes opgave som Jesu mor, at hun blev bevaret for arvesynden.
Maria havde frihed til at vælge Gud eller fravælge ham, ligesom de første mennesker havde friheden til at sige ja til Gud eller vende sig fra ham.
Men hvad er arvesynden?
I 1 Mos 3 kan vi læse om syndefaldet, hvor de første mennesker, som var elsket af Gud, ikke kunne holde ud at være "nøgne" over for Gud, da de havde overtrådt hans bud og vendt sig fra ham. Ved at vælge ulydigheden vinder den onde magt over mennesket. Den onde er Guds modstander. Nu er livet blevet præget af synden, dvs. døden. Det er det, kirken mener, når den taler om arvesynden. Denne tilbøjelighed til at vælge det onde hører fra syndefaldet med til menneskets natur. Med synden kom døden ind i verden. Fra syndefaldet har mennesket en tilbøjelighed til det onde og dermed også til egoisme. Synden har svækket dets beslutsomhed til at vælge det gode.
Dette kan f.eks. tit ses hos børn og forældre. Mange børn og unge vil gerne gøre det bedre end deres forældre. De er utilfredse med, at forældrene handler på en bestemt måde, f.eks. at de hurtig bliver hidsige eller ikke har tid nok til deres barn. Men ofte oplever børnene, når de så selv bliver forældre, at det ikke er nok med at ville gøre det bedre. Ofte er det svært at gøre det bedre end forældrene, og de opdager, at de bliver lige så hidsige eller er alt for stressede til at kunne give deres barn den tid, det har brug for.
Men katolikker mener ikke, at mennesket i bund og grund er dårligt. Tværtimod.Det er godt, fordi det er skabt og elsket af Gud. Men synden har svækket det og gjort det sårbart.
Tænk på et spejl, som falder på gulvet. Det har fået en revne, og billedet er ikke længere helt klart og tydeligt. Men spejlet kan alligevel stadig bruges. Sådan er det også med mennesket. Det er blevet såret af synden; men på trods af dette kan det gennem sit liv pege på Guds omsorg og kærlighed.
Gud ønsker derimod at befri mennesker fra syndens magt. Marias andel i dette er, at hun sagde ja til at blive Jesu mor. Da Maria var bevaret fra arvesyndens følger, kunne hun helhjertet sige Ja til Guds plan. Hun sagde "Ja" uden forbehold, fordi hendes tro og tillid til Gud var så stor. Hun sagde ja, uden helt at kunne forstå, hvad hun gik ind på. Netop derfor er hun et forbillede for os andre til også at sige "Ja" når Gud beder os om en opgave, uden at vi kender konsekvenserne. Eva forplumrede Guds plan og var ulydig, selv om hun havde friheden til at sige "ja" til Guds plan. Maria derimod samarbejdede med Gud, og derfor er hun blevet et forbillede for os alle. Hun kunne sige ja til Guds plan, og det af hele hjertet, fordi hun ikke var blevet smittet af (arve)synden.
Gud har med henblik på Jesu frelsesgerning og død på korset bevaret Maria på forhånd for al synd. Han gjorde det for at forberede Maria til hendes opgave og berede en værdig "bolig" til sin søn. I hende er Guds drøm om en hel verden blevet til virkelighed. Alle mennesker er kaldet til at blive det, som Maria er: frelste mennesker, hvor frelsen omfatter hele menneskets person og eksistens.
4. Maria er allerede nu med både legeme og sjæl i himmelen.
"Hellige Maria ... Bed for os syndere ...". Sådan afsluttes bønnen Hil dig Maria .Maria kan gå i forbøn for os, fordi hun er blevet optaget i himmelen. Maria og helgenerne kan påkaldes, fordi de allerede er fuldendte og er kommet til Gud.De lever hos Gud. Her knytter den katolske kirke sig til den jødiske tro, som lovpriste både Abraham, Isak og Jakob, mens de priste Guds navn. Jesus selv siger:
"Han er ikke Gud for døde, men for levende" (Mark 12, 27).
Maria er optaget i himmelen med både legeme og sjæl, fordi mennesket er en enhed af legeme og sjæl. Også vort legeme har med Gud at gøre. Jesus, Guds Søn, blev endda menneske og tog menneskets legeme på sig. Jesus kom ikke for at frelse menneskets sjæl, men mennesket som person, bestående af legeme og sjæl. Jesus selv opstod med sit legeme fra døden. Derfor tror katolikker på legemets opstandelse.
Maria har sagt ja med hele sin person til Gud. Derfor har Gud også med hele sin person sagt ja til Maria.
Han skænkede hende derfor, da hun døde, at hun blev optaget i himmelen med både legeme og sjæl.
Derfor er Maria for os et håbets tegn. At Maria allerede nu lever hos Gud er et løfte til os, der tror på Jesus, at også vi en dag må leve sammen med Gud, både med legeme og sjæl. Vort legeme, som skal have del i opstandelsen (dog uden at vi i dag kan vide, hvordan dette vil ske), skal beskyttes og bevares i dette liv.Vi bør derfor værne om vort legeme og behandle vor krop på en god måde ved at spise sundt, sove nok, stresse af, holde os i form og klæde os på en fornuftig måde.
Jomfru Maria, Jesu mor
Bibelen fortæller kun lidt om Jesu mor. Til gengæld findes der talrige traditioner og legender, der fortæller historien om pigen fra Nazareth, som blev udvalgt til at føde Guds søn
I næsten 2000 år er hun blevet æret som Guds moder og evig jomfru. Kirker over hele verden bærer hendes navn, utallige kunstnere har malet hendes billede og musik er skrevet til hendes ære.
På den baggrund skulle man tro, at Jesu mor er en central skikkelse i Det Ny Testamente, men Bibelen beretter kun sparsomt om Maria. Trods skrifternes nedtoning af mariaskikkelsen, florerede traditionerne og legenderne om Jesu moder blandt senere tiders generationer af kristne. Tilsammen giver disse beretninger et detaljeret billede af Marias liv.
.
" Født af en kvinde "...sådan skriver Paulus om Jesus i sit brev til Galaterne (kapitel 4,4), som kan dateres til ca. 57 efter Kristi fødsel. Denne passage er den tidligste reference til Jesu mor, vi kender. Paulus omtaler hende aldrig igen, og modsat hvad man måske ville forvente, er de øvrige nytestamentlige skrifter ikke væsentlig mere generøse, hvad angår beretninger om jomfrumoderen.
I forbindelse med Jesu offentlige virksomhed, nævnes hun kun få gange og sjældent ved navn. Ifølge Markusevangeliet, Lukasevangeliet og Mattæusevangeliet fremstilles hun som overvejende uforstående over for Jesu virksomhed, ligesom han også afviser hende og sine søskende til fordel for disciplene
Johannesevangeliet derimod forudsætter, at Maria følger Jesus og disciplene i hans virke. I dette skrift er hun også til stede ved korsfæstelsen, hvor Jesus umiddelbart inden ´sin død overgiver Johannes - den discipel han elskede - i hendes varetægt. Efter Jesu død optræder Maria ifølge Apostlenes Gerningerblandt de første kristne i Jerusalem. Herefter er Det Ny Testamente tavst om Jesu moder.
.
Det er hovedsagligt i beretningernene om Jesu undfangelse og fødsel, at jomfrumoderen optræder. Her fortælles det, hvordan en engel en dag kommer til den unge Maria i Nazareth og fortæller hende, at hun skal undfange og føde en søn, som skal kaldes Jesus, den Højestes søn, en konge over Jakobs hus.Undfangelsen skal finde sted uden medvirken fra en mand. Det er helligånden som skal "overskygge" Maria, og derfor skal det barn, hun føder, kaldes helligt.
I en drøm får Josef - Marias forlovede - besked om, hvordan hendes usædvanlige undfangelse har fundet sted - På trods af hendes førægteskabelige graviditet tager han hende derfor til sig som sin hustru.
Da Jesus er født i Bethlehem, flygter familien til Egypten, efter at Josef - igen af en engel - er blevet advaret om kong Herodes planer om at dræbe barnet. Da faren er drevet over, vender de tilbage til Nazaret, hvor Jesus vokser op. Maria føder yderligere fire sønner og et ukendt antal døtre.
.
På en af den italienske maler Giotto s (1267-1337) fresker ser man Marias forældre Anna og Joakim omfavne hinanden foran den gyldne port i Jerusalem. Denne omfavnelse markerer det øjeblik, hvor jomfru Maria undfanges i Annas skød.
Scenen er inspireret af Det Uægte Mattæusevangelium , der stammer fra det 9.århundrede og regnes som vestkirkens udgave af de apokryfe fødsels- og barndomshistorier, som begyndte at florere i den østlige del af kirken i det 2.århundrede.
Disse apokryfe skrifter blev aldrig optaget i den etablerede kirkes kanoniske skriftsamling. Ikke desto mindre har de givet inspiration til mange af malerkunstens religiøse billeder, ligesom den katolske kirke til dels har funderet sine dogmer om Marias ubesmittede undfangelse og hendes evige jomfruelighed på disse fortællinger.
Den mest omfattende skildring af Marias forældre, hendes barndom og opvækst giver apokryfen Jakobs Forevangelium . Jakobs Forevangelium er sandsynligvis blevet til omkring år 150 efter Kristi fødsel.
Jakobs Forevangelium fortæller om Marias forældre Anna og Joakim, at de er fromme mennesker, der jævnligt kommer i templet i Jerusalem. De er barnløse og oppe i alderen, men ganske som det senere skal gå Maria, går det nu hendes moder, Anna: en engel lover hende, at hun skal få et barn, som vil komme til at spille en særlig rolle.
Som tre-årig bringes Maria til templet i Jerusalem, hvor hun vokser op. Da hun bliver kønsmoden, kan hun ikke blive i templet længere og Joakim, som i Jakobs forevangelium fremstilles som en ældre enkemand, udvælges til at se efter, at hun forbliver jomfru.
Undfangelsen finder sted, mens manden er borte og ligesom i de nytestamentlige barndomshistorier, får den mandlige partner i en drøm forklaret, at det er en jomfruelig undfangelse, der har fundet sted. Da Jesus fødes i en hule ved Bethlehem bevidner to jordemødre, at Maria også efter fødslen af Jesus er jomfru.
Mange legender fortæller om, hvordan Gud hjælper Maria og Jesusbarnet, mens de er i landflygtighed i Egypten, om hvordan vilde dyr bliver tamme ved synet af Maria og barnet, og om hvordan Jesus befaler en daddelpalme at bøje sig ned, så Maria kan nå dens frugter.
.
Efter Jesu død fortælles det, at discipelen Johannes tog Maria med til Efesos. Den dag i dag findes der en lille kirke på det sted, hvor man mener, Marias hus har ligget. Nogle traditioner siger, at Maria døde i Efesos, medens andre mener, at hun tog tilbage til Jerusalem for at dø i den by, hvor hendes søn døde, og hvor hun selv blev født.
På ikoner og i de såkaldte " transituslegender " beskrives Marias dødsleje med de tolv diciple samlet ved hendes seng. Moses , Enok , Elias og Kristus er også tilstede, og de bærer Maria til Paradis, hvor hendes hellige legeme lægges.
Tanken er, at Marias legeme ikke bliver i graven, men at hun optages til himlen umiddelbart efter sin død og således undgår både skærsild og forrådnelse. I himlen krones hun af Kristus og sidder herefter ved hans højre hånd.
De forskellige legender og apokryfe fortællinger er udtryk for den mariadyrkelse, der på trods af Det Ny Testamentes relativt sparsomme beretninger om Jesu mor udviklede sig i løbet af 3. og 4. århundrede.
Særligt Marias jomfruelighed og syndfrihed blev genstand for dyrkelse, i takt med at tanker om cølibat og seksuel afholdenhed trængte ind i den kristne kirke. Maria tilbedtes også som Guds Moder såvel som Himlens Dronning. I stigende grad kom hun også til at stå som formidler mellem mennesker og Gud.
Et modbillede til denne ophøjede og næsten guddommeliggjorte kvinde, blev middelalderens Mariakult, som fremstillede hende den sørgende moder. I hendes sorg over sin døde søn kunne mennesker spejle deres egne sorger og tab.
I nyere tid er Mariadyrkelsen præget af beretninger om Marias tilsynekomst.Således skulle Maria i løbet af det 19. og 20. århundrede have vist sig mere end 200 gange. Den mest kendte Maria-tilsynekomst er måske den, der efter sigende, fandt sted i Lourdes i Sydfrankrig. Her viste Maria sig for en ung pige i 1858. Siden er stedet blevet besøgt af millioner af pilgrimme.
Mariadyrkelsen er fortsat en vigtig del af både Den Katolske og Den Ortodokse Kirkes fromhedsliv.
Jomfru Maria, Jesu mor og vår mor.
Jomfru Maria,Jesu mor og vår mor. Ifølge Det Nye Testamente er hun en ung pige fra Nazaret og forlovet med en tømrer ved navn Josef. Hendes liv ændrer sig dog, da hun får besøg af ærkeenglen Gabriel
Af Tine Lindhardt og Cecilie Vestergaard Raaberg
Jesus' familie
I evangelierne bliver der ikke fortalt meget om Jesus' og Marias nære familie.
Elisabeth, der er mor til Johannes Døber, er Marias "slægtning."
Josef, der bliver gift med Maria, er tømrer og derfor bliver Jesus - den ældste søn - det også.
Jesus' søskende bliver også nævnt i Bibelen. IMarkusevangeliet 6,3 ogMatthæusevangeliet 13,55-56 siger Jesus' tilhørere i hans hjemby:
"Er det ikke tømreren, Marias søn og bror til Jakob og Josef og Judas og Simon? Bor hans søstre ikke her hos os?"
Både Lukasevangeliet 1,26-38 ogMatthæusevangeliet 1,20-22 fortæller om Maria og om fødslen af Jesus.
Det begynder med, at en engel, Gabriel, kommer til hende og siger, at hun er særligt udvalgt, og at hun skal blive gravid og føde en søn, som hun skal give navnet Jesus. Han vil få stor magt og blive kaldt Guds søn.
Maria forstår ikke meget af det. Hun er kun forlovet og har aldrig været sammen med en mand, men Gabriel fortæller, at Guds Ånds kraft skal komme over hende, og at hun skal blive gravid på den måde.
Gabriel fortæller også, at det er et ganske særligt barn, hun skal føde, et helligt barn, som er Guds søn.
Da Maria hører det, svarer hun: ”Jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord.” Senere priser hun Gud, fordi han har udvalgt de ringe og svage, og fordi han vil frelse sit folk ( Lukasevangeliet 1,46-56 ).
I kirken fejres denne begivenhed på Maria Bebudelsesdag (den dag Maria får bud fra englen om, at hun skal lægge krop til fødslen af Guds søn). Denne søndag falder cirka ni måneder før jul.
Da Maria er blevet gravid, overvejer Josef at lade sig skille fra hende, fordi han tror, at hun har været ham utro.
Men i drømme får han at vide, hvordan hun er blevet gravid, og at det barn, hun venter, skal frelse sit folk fra dets synder ( Matthæusevangeliet 1,20-22 ).
Fødslen i Betlehem
Maria føder sin søn, Jesus, i en stald i Betlehem. At det er i Betlehem, som er langt fra Nazaret, skyldes, at Maria og Josef sammen med hele landets befolkning skal tælles, det vil sige: skrives på en liste, så kejseren af Rom kan se, hvor mange folk han har under sig og ikke mindst, hvor meget skat han derfor kan få ind. Josef nedstammer fra kong Davids slægt, som er fra Betlehem, og derfor skal han og Maria dertil for at blive skrevet på listen.
Maria må føde Jesus i en stald og lægge den nyfødte dreng i en krybbe, fordi der ikke er plads til dem andre steder. Men hyrder fra omkringliggende marker kommer og tilbeder barnet, fordi engle har vist sig for dem og fortalt dem, at det nyfødte Jesus-barn er en frelser.
Senere kommer også nogle vise mænd, eller stjernetydere, som har set hans stjerne på himlen, for at tilbede ham. Som mor glæder Maria sig over alle de ord, hun hører om sin søn, men Lukasevangeliet fortæller også, at hun gemmer dem i sit hjerte og grunder over dem.
Brylluppet i Kana
I Johannesevangeliet 2,1-12 hører vi, at Maria er til stede ved et bryllup i Kana sammen med Jesus, da han er blevet voksen. Her slipper vinen op, og Maria fortæller Jesus det. Hun fortæller også tjenerne, at de skal gøre alt, hvad Jesus siger. Det er ved denne lejlighed, at Jesus laver vand om til vin. Men Jesus sætter også sin mor på plads med ordene: Min tid er ikke kommet endnu.
Ellers hører vi ikke meget om Maria, efter at Jesus er blevet voksen.Matthæusevangeliet 2,22-29 , Lukasevangeliet 8,19-21 og Markusevangeliet 3,31-35 fortæller, at hun sammen med hans søskende opsøger ham for at tale med ham. Dette besøg benytter Jesus til at fortælle, at hans familie er dem, som gør Guds vilje, og altså ikke (kun) hans biologiske familie.
I Johannesevangeliet 19,25-27 fortælles det, at Jesus, da han hænger på korset, siger til den af sine disciple, som Johannesevangeliet kalder ”den discipel Jesus elskede,” at han fra nu af skal være Marias søn, og at hun skal være hans mor.
Jomfru
Det er vigtigt for evangelierne at understrege, at Maria er jomfru, og at hun ikke har været i seng med en mand. Det er med andre ord et under, at hun bliver gravid - et under, der som sagt skyldes, at Helligåndens kraft kommer til hende.
Når det er vigtigt, skyldes det, at Bibelen fortæller, at Jesus både er menneske og Gud. Han har en jordisk kvinde til mor, men han har Gud til far. Derfor understreger evangelierne, at det er Helligåndens værk, at Maria bliver gravid.
Den Hellige Madonna og gudsføderske
Maria er i den katolske kirke en meget vigtig figur, og man beder til hende som den hellige Madonna og himmeldronning. I den ortodokse kirke er hun ”gudsføderske” og har også i denne kirke en meget betydningsfuld plads.
I den lutherske kirke er Maria ikke en vigtig selvstændig skikkelse. Men hun opfattes som en slags forbillede, fordi hun accepterer Guds vilje uforbeholdent, selvom englen Gabriels budskab om hendes skæbne er svært og ufatteligt.
Gudsmoder Jomfru Maria
Jesus mor Maria kalder vi også for Guds mor. Det er på en måde mærkeligt, for Gud kan naturligvis ikke have en mor – Han har jo skabt alle mødre. Men vi siger Gudsmoder, for at understrege, at Jesus ikke kun er menneske men også Gud.
Jomfru Maria er også et menneske ligesom dig og mig. Vi ærer hende mest af alle de hellige, fordi hun sagde ja til at blive Guds mor. Gud valgte hende til at føde Hans søn, fordi hun elsker Gud uendeligt meget.
En engel kom en dag til Maria, og sagde at Gud ønskede, hun skulle føde Hans søn. Det kalder vi “Marias bebudelse”, som betyder, at Maria får besked fra Gud.Bebudelsen fejrer vi den 25. marts – 9 måneder før juledag, hvor Kristus bliver født.
Derefter tog Maria hen for at besøge sin kusine Elisabeth, der var gravid og bar på Johannes Forløberen og Døberen. Den ufødte Johannes gjorde et ordentligt hop inde i maven på Elisabeth,
Da Maria var en ganske lille pige, kom hun til at bo i jødernes tempel i Jerusalem.Hendes far Joakim og hendes mor Anna var meget gamle, da de fik hende, og som tak til Gud, fordi Han opfyldte deres ønske, overlod de hende til templet, hvor hun voksede op. Vi fejrer, at Maria bliver ført ind i templet, den 21. november.
Maria voksede altså op som en slags nonne, og hun ønskede kun at tjene Gud.Men jøderne havde en regel om, at når pigerne blev en vis alder, så skulle de giftes. Hun blev forlovet med Josef, der var meget ældre end hende selv, men hun ønskede ikke at få børn med ham, fordi hun kun længtes efter Gud. Helligånden kom til hende og “overskyggede” hende, og dermed blev hun gravid. Josef blev “stedfar” for Jesus.
Da Maria var blevet gravid, rejste hun til sin slægtning Elisabeth, der var gravid og ventede Johannes Forløberen og Døberen. Da hun ankom gjorde Johannes et ordentligt hop inde i maven på Elisabeth, fordi han vidste at det var Kristus, der kom. Så begyndte Maria at synge: “ Min sjæl ophøjer Herren,
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde.For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.”
Maria fulgte Jesus på nogle af hans vandringer rundt i jødernes land. Hun var også tilstede, da Jesus blev korsfæstet. Da bad Jesus sin mest elskede discipel Johannes, om at tage sig af Maria som sin egen mor.
Disciplene elskede Maria meget, og var sammen med hende, da hun døde. Det kalder vi “Marias hensoven”, og mindes den 15. august.
https://gudstro.wordpress.com/jesus/gudsmoder-jomfru-maria/
Den hellige Jomfru Maria, Guds Mor (~20 f.Kr.-1. årh)
Skytshelgen for Kirken og hele menneskeheten; for Amerika, Argentina, Australia, Bolivia, Brasil, Chile, Cuba, Den dominikanske Republikk, Ecuador, Filippinene, Frankrike, India, Corsica, Malta, Mexico, New Zealand, Paraguay, Polen, Portugal, Slovakia, Sør-Afrika, Uruguay, USA, Venezuela; for mange bispedømmer og byer; for moderskap; for gjestgivere, kokker, pepperkakebakere, eddikbryggere, buntmakere, silkearbeidere, tekstilarbeidere, pottemakere, skippere og flygere; mot torden og lyn, mot alle sykdommer, i all nød; for flyktninger (sammen med Den hellige Familie)
Den hellige Jomfru Maria (Mirjam på hebraisk) ble sannsynligvis født ca 20 f.Kr, hvis vi går ut fra de moderne forskernes antakelse om at Jesus ble født i år 6 eller 7 f.Kr og tradisjonen at Maria var svært ung da hun fødte Jesus. Tradisjonen sier at hun var av Davids ætt, men intet er kjent om hennes foreldre, selv om de tradisjonelt kalles Anna og Joakim. Det stammer fra et tidlig apokryft skrift kalt Jakobs Protoevangelium fra 100-tallet, som foregir å fortelle om Marias komme til verden og andre begivenheter i forbindelse med det.
St. Anna, Sancta Mater Sanctissimae Virginis Mariae, «den allerhelligste jomfru Marias hellige mor», var gift med Joakim, og de stammet begge fra Davids slekt. De førte et gudfryktig og rettskaffent liv, men til deres sorg var deres ekteskap ufruktbart, og det ble regnet for en skam på den tid. Men etter tjue år fikk de svar på sine bønner ved at en engel forkynte at de skulle få en datter ved navn Maria, som ville bli æret i hele verden. Og Anna ble gravid kun gjennom et kyss fra Joakim.
Denne historien har stor likhet med den bibelske fortellingen i 1. Sam 1 om den barnløse Hanna som unnfanget Samuel (Anna er det samme navnet som Hanna).
Maria var født «full av nåde» (Luk 1,28). Men også Maria er født på naturlig måte som barn av sine foreldre, og har mottatt all nåde gjennom Jesus Kristus. Men allerede den tidlige kirke og middelalderens kirke lærte at hun var blitt gjenløst allerede da hun ble unnfanget; fra den første stund av sin unnfangelse hadde Gud bevart henne ubesmittet av arvesyndens plett . Dette er en katolsk trossannhet, men ble først høytidelig proklamert av den salige pave Pius IX i 1854. Den 8. desember feirer vi In Conceptione Immaculata Beatae Mariae Virginis , Jomfru Marias uplettede unnfangelse.
Legenden forteller at Joakim og Anna hadde lovt Herren at deres barn skulle gis til templet for å tjene Ham. Den apokryfe beretningen forteller at jomfru Maria derfor som barn ble gitt til tempelet i Jerusalem som et offer til Gud og tjente der i 11 år.
Maria var trolovet med en håndverker, tømmermannen Josef . Igjen forteller Jakobs Protoevangelium hvordan det gikk til:
Tolv friere konkurrerte om Marias hånd. De tolv gikk til ypperstepresten, for at han skulle dømme mellom dem.De betrodde sine staver til ypperstepresten, og på Josefs stav skjøt det ut friske skudd for å vise at han var den utvalgte. Apokryf er også fortellingen om at Josef var en gammel mann som hadde vært gift tidligere, og at Jesu «brødre» som omtales i evangeliene, er Josefs barn fra første ekteskap.
Maria var bosatt i Nasaret da hun ved bebudelsen ved Den hellige ånds kraft unnfanget Jesus Kristus, den annen person i Den hellige Treenighet, og Han ble «inkarnert», ble kjød. Hun fødte Jesus i Betlehem, sann Gud og sant menneske, og feires derfor med rette som «Guds Mor». At Maria var jomfrumor til den guddommelige Kristus, fremgår klart av Bibelen, og fra begynnelsen av har det vært en kristen sannhet at hun forble jomfru hele sitt liv, slik som kirkefedrene og konsilene bevitner, og at hun var absolutt syndfri hele sitt liv, noe som ble slått fast av konsilet i Trient.
I de tretti år som gikk før Jesus trådte frem, levde Maria i det ytre et liv som andre alminnelige jødiske kvinner. Hun deltok ved bryllupet i Kana, og det var hun som fikk Jesus til å foreta det første underet. Hun var til stede ved korsfestelsen, da Jesus overlot henne i apostelen Johannes' varetekt. På pinsedag steg Den Hellige Ånd ned over henne og disiplene i nattverdssalen i Jerusalem.Hun var med på å grunnlegge den første menigheten i Jerusalem, og resten av sitt jordiske liv tilbragte hun antagelig for det meste der. Hun hadde ikke en aktiv rolle som forkynner og lærer, så derfor var hun så mye i bakgrunnen at det er vanskelig å vite hva hun gjorde og hvor.
Vi vet ikke når og hvor Maria døde; både Jerusalem og Efesos gjør krav på å være stedet, ettersom det var der Johannes bodde, og han hadde overtatt ansvaret for henne av Kristus selv. Men etter gammel tradisjon regnes «Dormitio Mariae» på Sionfjellet i Jerusalem i nærheten av stedet for den siste nattverd som hennes dødssted. Som begravelsessted regnes en klippegrav ved Getsemanehagen i Kidron-dalen. I den katolske Kirke er det en trossannhet at da Marias liv her på jorden var slutt, tok Gud henne opp i himmelen med både sjel og legeme, hennes opptagelse , og slik ble også kjødets oppstandelse foregrepet i henne. Denne trossannheten hevdes også vanligvis av kristne i de gamle østlige kirker. Dogmet ble ikke offisielt erklært før av pave Pius XII den 1. november 1950, men fra gammelt av er festen for Marias død og opptagelse i himmelen den 15. august, Assumptio Beatae Mariae Virginis , den største Mariafesten.
Legenden forteller at da tiden for Jomfru Marias død var kommet, samlet apostlene seg rundt hennes seng. Et himmelsk lys fylte rommet, apostlene falt på kne og himmelen åpnet seg. Der så de menneskesønnen stå på en lyssky, og mens Marias ansikt strålte av morskjærlighet sprang hennes sjel inn i sønnens armer. Neste dag hyllet man hennes legeme i en kostbar linduk, og apostlene bar henne på sine skuldre til Getsemanehagen og senket henne i graven. I tre dager våket og ba de sammen med de troende ved graven. Da viste Herren seg med en hærskare engler og hilste dem. Marias sjel forente seg med legemet, hun sto opp av graven og fór opp til himmelen ledsaget av engleskaren. I tilbedelse for Den hellige Treenighet mottok Maria en strålende stjernekrone og ble kronet til himmeldronning.
Kirken feirer alle disse begivenheter, og i tillegg hennes fødsel, hennes fremstilling i templet, hennes besøk hos Elisabeth, hennes smerter, hennes rene hjerte og hennes dronningverdighet. Kirken minnes også en rekke Maria-åpenbaringer, som for eksempel i Guadalupe, Lourdes og Fátima. Det er også flere minnedager med tilknytning til Maria, som Vår Frue av Karmel, patronatsfesten for karmelittordenen, Vår Frue av Rosenkransen og andre.
(Denne oversikten over Mariafester vil senere bli supplert).
Som «Den andre Eva» er Maria den åndelige mor for alle levende, og hun er gjenstand for en venerasjon (å bli æret) som overgår alle andre helgener. Den blir av St. Thomas Aquinas kalt hyperdulia . Men å tilbe henne (latria) ville være blasfemisk og avgudsdyrkelse, for tilbedelse tilkommer bare Gud, og Maria er en skapning som resten av menneskeheten, selv om Thomas Aquinas kaller henne «den høyeste av alle skapninger», og all hennes verdighet kommer fra Gud.
De viktigste Mariahelligdommene i dag utenfor Det hellige Land er Lourdes i Frankrike, Fátima i Portugal, Loreto i Italia, Czestochowa i Polen, Guadalupe i Mexico og (mer omstridt) Medjugorje i Hercegovina.
Kilder : Attwater/John, Farmer, Jones, Hallam, Schauber/Schindler, Butler, div. - Kompilasjon og oversettelse: p. Per Einar Odden - Sist oppdatert: 1998-03-30 20:10
Magnificat
Magnificat eller Marias lovsang
Om Maria, barnet og lovsangen
Dette hellige evangelium står skrevet hos evangelisten Lukas:
Maria sa:
«Min sjel opphøyer Herren,
og min ånd fryder seg i Gud, min frelser.
For han har sett til sin tjenestekvinne i hennes fattigdom.
Og se, fra nå av skal alle slekter prise meg salig,
for store ting har han gjort mot meg,
han, den mektige; hellig er hans navn.
Fra slekt til slekt varer hans miskunn
over dem som frykter ham.
Han gjorde storverk med sin sterke arm;
han spredte dem som bar hovmodstanker i hjertet.
Han støtte herskere ned fra tronen
og løftet opp de lave.
Han mettet de sultne med gode gaver,
men sendte de rike tomhendte fra seg.
Han tok seg av Israel, sin tjener,
og husket på sin miskunn
slik han lovet våre fedre,
Abraham og hans ætt, til evig tid.»
(Luk 1:46-55)